Vejlaug

Det er grundejerne, der er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Det vil sige, at det er grundejerne, der skal afholde udgifterne til at vejen er i ordentlig stand, renholdt og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne.

Vejlauget for Egegårdsområdet omfatter de private fællesveje i Grundejerforeningen Egegaardens Haveby og de private fællesveje i Grundejerforeningen Egegården, dvs. Trydesvej, Færøvej og ”Lille Egegårdsvej”.

Vejlauget har til opgave at sørge for, at der bliver udført glatførebekæmpelse, snerydning, fejning af rendesten og rensning af vejbrønde på de private fællesveje i området. Vejlauget varetager ikke øvrige vedligeholdelsesopgaver på vejene. Disse opgaver varetages af grundejerforeningerne hver især. 

Vejlauget omfatter ikke Egegårdsvej eller Islandsvej nord for Egegårdsvej, som er kommunale veje. Kommunen skal udføre glatførebekæmpelse på disse veje. 

Der er indgået en abonnementsaftale med firmaet Snevagten, som varetager glatførebekæmpelse og snerydning. Kommunen deltager i vejlaugets glatførebekæmpelse som ejer af de ubebyggede grunde, der støder op til private fællesveje.

Vejlauget oprenser brønde hvert andet år, og rendesten fejes to gange om året.Kommunen skal selv sørge selv for at feje egne rendesten og rense egne vejbrønde.

De to grundejerforeninger opkræver betalingen for vejlaugets opgaver hos medlemmerne en gang om året samtidigt med kontingentet til grundejerforeningen. Betalingen udgør i 2026 450 kr./husstand.

De to foreninger og Lyngby-Taarbæk Kommune deler udgifterne til glatførebekæmpelse og snerydning forholdsmæssigt med følgende fordeling:

Egegaardens Haveby46%
Egegården37,5%
Lyngby-Taarbæk Kommune16,5%

Bestyrelsen for Vejlauget består i 2026 af:

Formand Stine Tarhan, Fynsvej 10 (GF Egegaardens Haveby)

Rasmus Kuhnau repræsenterer Grundejerforeningen Egegårdens private fællesveje

Det tredje medlem af bestyrelsen er i ulige år formanden for GF Egegården og i lige år formanden for GF Egegaardens Haveby  

Kasserer er Marc Dalgas, Islandsvej 22C (GF Egegården).