Deltagere: Birgitte Wittendorff (formand), Bjørn Rasmussen (næstformand), Stine Tarhan (referent), Inger Johansen (kasserer), Kristoffer Halse, Bjarne Jensen, Frederik Dalgas (afbud). Under pkt. 1, Jørgen Sterner og Alma Ørsted fra GF Egegården
Mødet blev holdt hos Bjørn, Islandsvej 9B
1. Godkendelse af dagsorden og seneste referat
Referat fra bestyrelsesmødet den 7.4 er godkendt. Dagsorden godkendt.
Dagsorden:
2. Samarbejde med GF Egegården v. Jørgen og Alma
Alma og bestyrelsen i GF Egegården vil gerne have et godt samarbejde og en god kommunikation, og ønsker at vi ser fremad. Der er enighed om dette.
Aftale om legepladsen – forslag sendt frem fra GF Egegården med vilkår for medfinansiering, så formalia er på plads. Vi vender tilbage når bestyrelsen har drøftet aftalen. Bjørn laver udkast til svar og sender rundt.
Andre emner: Generelt samarbejde. Jørgen har meldt sig til bestyrelsen for at få tingene til at fungere. Liste fra Jørgen med emner, som vi med fordel kan samarbejde og orientere hinanden om.
I den forbindelse kan det være relevant, at der er valgt ny formand for GJ Læsøvej.
Vi aftalte, at der kan indføres et punkt på bestyrelsesmøderne om hvad der er talt om, som kan være af interesse for de andre foreninger. Dette for at huske at få det gjort..
Der skal være en kontaktperson i bestyrelserne. Jørgen fra GF Egegården, vi skal vælge en og vi beder Læsøvej om en.
Birgitte nævnte som et fælles anliggende et kommende foredrag om at forebygge indbrud, som vi planlægger. Jørgen nævnte fjernvarme, hvor GF Egegården planlægger et orienteringsmøde med Vestforbrænding, da Vestforbrændings informationsindsats har været meget ufokuseret.
3. Nyt fra formanden
Årligt tilsyn af legepladsen skal udføres. Stine undersøger hvad der er krav om.
Tine er stoppet som formand på Læsøvej, fremover er det Ellis Tauber-Lassen.
Vi har ingen nye beboere der skal have velkomstbrev.
4.Orientering fra næstformanden
Der er afholdt møde med leverandøren af vejbump. Vi vil fastholde 30 km i timen i hele området. Bjørn rykker leverandøren for pris.
5. Nyt fra kassereren
63 indbetalinger modtaget. Inger rykker.
6. Nyt fra Vejlauget
Der er bestilt fejning den 1.6, Inger har varslet beboerne på mail.
7. Møde i Egegårdsparken m. kommunen
Møde afholdt med 2 repræsentanter fra kommunens drift. Stine og Johanna deltog, og Jørgen deltog også. Desuden kom der et par af de omkringboende, der gerne ville høre hvad der foregik. Kommunen kunne godt se, at parken gror til, så de har efter mødet været ude og rydde op i de mange rodskud fra træerne. De oplyste, at der ikke er basis for større ændringer, og at der som udgangspunkt ikke må fældes sunde træer iht. politisk vedtagelse. Aftalt, at der afholdes et møde mere i oktober for at se hvordan tingene har udviklet sig.
8. Beredskab
Udkast til plan og orienteringsbrev fra beredskabsgruppen blev godkendt af bestyrelsen. Udsendelse afventer møde i Brugsen om lokalt beredskab den 15.6 for alle de lokale grundejerforeninger, som Brugsens bestyrelse har taget initiativ til.
9. Sommerfest
Dato: 29. august, Birgitte har booket plænen. Opfordring til at melde sig som festudvalg udsendt. Ingen har endnu meldt sig. Når fristen er gået og der evt. stadig ikke er nogen der har meldt sig, skriver Birgitte ud, at festen holdes, på betingelse af at der er nok der melder sig som teltopsættere og nedtagere.
10. Fjernvarme
Nyhedsbrev udsendt. Se også under pkt. 2
11. Eventuelt og næste møde.
Intet under evt.
Næste møde afholdes tirsdag den 17.08.2026 kl. 20.00 hos Kristoffer, Islandsvej 12A