Referat af bestyrelsesmøde 19. august 2024

Deltagere: Birgitte (formand), Bjørn (næstformand), Stine (referent), Inger
(kasserer), Johanna, Steen, Kristoffer (fraværende)
Mødet blev holdt hos Bjørn.

  1. Godkendelse af dagsorden og seneste referat 
    Referat af møde 06/06 2024 tidligere godkendt. Dagsorden for mødet godkendt
  2. Nyt fra formanden

    Sommerfest
    Ingen har meldt sig til festkomite. Invitation sendt ud før sommerferien om at alt er ”gør det selv” bortset fra velkomstdrink til børn og voksne.

    Kun 20 voksne og ca. 8 børn er tilmeldt. Arrangementet ændres derfor til om dagen fra kl. 13.00 for at tilgodese børnefamilierne. Inger skriver ud og Bjørn lægger på facebook.

    Tidspunkt mv. for den årlige fest drøftes på næste Generalforsamling pga. de få tilmeldinger. 

    Naboforeningen afholder deres fest samme dag. Vi er blevet enige med naboforeningen om, at der er plads til begge fester lidt forskudt.

    Da det var bøvlet at kontakte kommunen om brug af plænen pga. nyt system med krav om Mit-ID undersøger Steen hvilke muligheder der er for at få et forenings-id eller lign.

    Birgitte tager det desuden op på det kommende, årlige dialogmøde med borgmesteren.
  3. Orientering fra næstformanden
    Iab
  4. Nyt fra kassereren
    Der mangler fortsat betaling fra 2 medlemmer inkl. deres bidrag til vejlauget. Rykker har ikke givet resultat. 

    Ikke-medlemmer skal bidrage ved vejvedligeholdelsesarbejder, som ikke varetages af vejlauget men af Grundejerforeningen. Alle skal betale til vejlauget.

    Kasserer opdaterer budget for det kommende år.

    Hjertestarter – udgift for vedligeholdelse betalt, Inger opkræver den anden forenings andel.
  5. Nyt fra Vejlauget
    Prisstigning varslet fra leverandør gældende fra 2025 på kr. 7000 årligt i alt for begge grundejerforeninger. Er accepteret, da der er leveret god service, og andre leverandører ikke kan levere billigere.
  6. Nyt om fartdæmpende foranstaltninger og vejvedligeholdelse
    Bjørn har talt med entreprenør om priser inkl. myndighedsbehandling. Ved 6 bump vil det overslagsmæssigt udgøre ca. 50.000. inkl. moms. Forelægges på kommende generalforsamling inkl. forventet behov for særskilt finansiering.

    Vejvedligeholdelse: Johanna har kontaktet firmaet om vurdering af behov for reparation af langsgående revner, rykker (igen) for svar.
  7. Nyt om arkiv og hjemmeside
    Kristoffer er ved at undersøge mulighederne. Johanna følger op.
  8. Henvendelser fra grundejere 
    Henvendelse modtaget vedr. hækkene fra Læsøvej ud mod bagstien mellem Læsøvej og Fynsvej. Henvendelsen videresendes til Læsøvej foreningen.
  9. Legepladsudvalg
    Forsikring: Der er brug for en generel ansvarsforsikring for foreningen, da der ikke kan tegnes en særskilt forsikring for legepladsen alene. Bjørn har indhentet 3 tilbud, billigste er 1669 kr. årligt. Bjørn kontakter naboforeningen om dette, da alle udgifter til legepladsen skal deles med naboforeningen.

    Udvalget har ikke hørt fra Brugsen, om de vil give tilskud til etableringen. 

    Kommunen har endnu ikke fremsendt de papirer de har lovet til underskrift vedr. leje af arealet.

    Der er kommet en kommentar i FB gruppen (anonymt) om legepladsen. Der er ikke kommet andre kommentarer

    Johanna kontakter kommunen om Egegårdsparkens vedligeholdelse generelt.
  10. Eventuelt og næste møde
    Lars og Gittes interview af Inge-Lise (Fynsvej) om områdets historie, hvad kom der ud af det? Birgitte og Inger spørger til petanque næste gang.

    Aftale om støjende arbejder – græsslåning og lign. – de tidligere aftalte tidsrum overholdes ikke. Orienteringsbrev om godt naboskab udsendes igen som påmindelse. Johanna retter brevet og sender ud til godkendelse.

    Vedr. brev til medlemmer med nedlagte indkørsler er disse udsendt med ringe respons. Bestyrelsen kontakter kommunen og beder om hjælp til at vurdere parkeringsforholdene i området.  Johanna laver udkast til brev. 

    Næste møde afholdes onsdag den 2.10 kl. 19.30 hos Birgitte