Deltagere: Birgitte Wittendorff (formand), Bjørn Rasmussen, Stine Tarhan, Inger Johansen, Lars Christensen, Gitte Østergaard Nielsen (referent)
Afbud: Johanna Sterner
Mødet blev holdt hos Gitte og Lars.
- Godkendelse af dagsorden og seneste referat
Referat af 15/11 2023 og dagsorden for mødet godkendt. - Nyt fra formanden
Formanden havde intet nyt. - Nyt fra kassereren
Lars oplyste, at regnskabet nu er færdigt og skal godkendes af de to revisorer, Pernille Weile og Anne Sophie Freltoft Knudsen, som ved samme lejlighed høres, om de kan overtales til at fortsætte som revisorer også efter kommende generalforsamling. - Nyt fra Vejlauget
Også regnskabet for Vejlauget er udarbejdet. Stine meddelte, at Vejlaugets bestyrelse har vedtaget, at kontingentet for 2024 sættes ned fra 300 kr. til 200 kr. Vejlauget mangler ikke penge, og der skal på ingen måde spares op. Det er lykkedes for Vejlauget at få gode og forholdsvis billige aftaler i hus.
Nogle klagede over manglende snerydning, men firmaet, som saltede hyppigt, kunne ikke fjerne sne i større mængder via saltning. Den bebudede kantstensfejning måtte udskydes grundet frostvejr. Firmaet dukkede senere op og fejede uden varsel, hvilket de beklagede og vil rette op på fremadrettet.
Kommunen har henvendt sig for at høre, om vores forening og foreningen Egegaarden ønsker at blive en del af den kommunale ordning. Læsøvej er udtrådt af Vejlauget og modtager ydelserne via kommunen. Kommunen tilbyder for 990 kr. pr. husstand snerydning og glatførebekæmpelse, uanset om der falder sne eller ej. Det svarer til mere end tre gange den pris, Vejlauget gør det for, og i Vejlaugets pris indgår også fejning af kantsten og rensning af brønde. Der er således intet økonomisk incitament til at tilslutte sig kommunens ordning.
Læsøvej har ud over nævnte aftale indgået en aftale med kommunen, som dækker vedligehold, og som også omfatter brønde og fejning. Da kommunen udfører vedligeholdelsen efter behov, som de selv vurderer, er prisen herfor ikke oplyst. - Nyt fra diverse udvalg
Hjertestarterudvalget har ikke været aktivt længe. Dan Bælum fra Egegaarden er parat til at overtage og vender tilbage efter sin sygemelding. I udvalget arbejdes der med hjerteløberfunktionen og kursusvirksomhed. Mange har tidligere givet udtryk for et ønske om at komme på førstehjælpskursus og kursus i brug af hjertestarteren.
Legepladsudvalget, som var kommet meget langt i planlægningen, er nu igen blevet bremset af kommunen, som nu foreslår at placere de få legeredskaber et andet sted end det oprindeligt aftalte.
Fastelavnsudvalget sørger igen i år på bedste vis for et arrangement. Udvalget forhørte sig om muligheden for at leje en kaffevogn. Bestyrelsen fandt det dog for dyrt og opfordrede til, at udgifterne som tidligere holder sig inden for ca. 1.500 kr.
Spiseklubben fungerer rigtig fint med gode spisesteder, dog med plads til mange flere. Dato for hvert arrangement annonceres forud.
Affaldsindsamlingen, som Søren Reinholdt igen i år vil stå for, finder formentlig sted den 14. april, og der udsender senere særskilt indkaldelse.
Sommerfesten bliver i 2024 lørdag den 24. august. Det forudsættes imidlertid, at et udvalg af en passende størrelse melder sig til at stå for festen. - Vejbump og øvrige fartnedsættende foranstaltninger
Stine og Bjørn vil inden generalforsamlingen sørge for at undersøge, hvor det i givet fald er muligt at etablere vejbump på stikvejene. Hvis et flertal af de fremmødte på generalforsamlingen efter en drøftelse går ind for, at bestyrelsen fortsætter dette arbejde, kontaktes kommunen igen om det. Også muligheden for at opstille skilte med advarsel om legende børn undersøges. - Strømforsyning
I orienteringsbrevet ’Strømforsyning’, som ligger på hjemmesiden under ’Nyt fra bestyrelsen’, er nævnt muligheden for at få opgraderet sikringerne til en given gruppe huse. Radius har tidligere oplyst, at en sådan opgradering ville koste et sted mellem 1000 og 2000 kr. pr. ampere. Den typiske situation fra gamle dage er, at stikledningen til en gruppe huse har en sikringsgruppe på 25 ampere pr. fase, men at den kan opgraderes til 50 ampere.
En husejer (måske flere) på Fynsvej har fået en elektriker til at foretage opgraderingen uden at involvere Radius. Det kostede kun få tusinde kroner til skift af sikringerne og kontrolmåling på installationerne i de berørte huse. Det forlyder, at Radius’ fejl mht. prisen er, at den dyre løsning gælder for fritliggende parcelhuse, men ikke for rækkehuse.
Hvis man vælger at få etableret eget stik, må man naturligvis ikke få kappet den eksisterende gennemgående ledning, medmindre man er sidste hus på gruppen.
Der henvises til nævnte orienteringsbrev. - Generalforsamlingen holdes tirsdag d. 19/3 kl.19.30 i Brugsens mødelokale.
Søren Reinholdt har sagt ja til at være ordstyrer.
Det vil blive foreslået, at kontingentet til grundejerforeningen stiger fra 200 kr. til 300 kr., mens kontingentet til Vejlauget for 2024 er fastsat til 200 kr. (jf. ovenfor).
Lars og Gitte træder ud af bestyrelsen, hvorfor et nyt bestyrelsesmedlem og en ny suppleant skal vælges.
På kommende bestyrelsesmøde drøftes punkter til beretningen.
Indkaldelse til generalforsamling udsendes snarest. - Eventuelt og nyt møde
Parcelhusejernes Landsforening er vores forening ikke medlem af og skal heller ikke være det fremadrettet. Dette oplyser Lars til en grundejer, som mente, at der eventuelt ad den vej kunne gøres indsigelse mod de i mange tilfælde forkert satte ejendomsvurderinger. Under alle omstændigheder kan der ikke gøres noget ved sådanne sager før 2025.
Strømforsyning nævnte samme grundejer som et problem, der ikke lige kan finde fælles løsning. De enkelte grundejere må selv finde en løsning, evt. sammen med de naboer, man er koblet sammen med. Lars vil henvise grundejeren til orienteringsbrevet ’Strømforsyning’, jf. ovenfor.
Arkivmateriale i form af forholdsvis få A4-mapper vil Lars også opbevare efter generalforsamlingen. Meget materiale har Lars dog allerede digitaliseret.
Næste møde holdes onsdag den 28/2 hos Birgitte