Indbrud

Opdateret: februar 2017

På generalforsamlingen den 17. marts 2016 blev det besluttet, at bestyrelsen for grundejerforeningen skulle indkalde til et særligt møde om indbrud. Mødet fandt sted den 19. januar 2017 i mødelokalet i Ørholm Brugs med deltagelse af i alt 24 personer, herunder foreningens bestyrelsesmedlemmer og som gæst udefra Thorkil Kronborg fra Grundejerforeningen Egegaarden.

Foreningens formand bød velkommen og nævnte, at mødets to hovedformål var at orientere om muligheder og at diskutere, hvad vi evt. kan gøre i fællesskab. Han kunne oplyse, at halvdelen af alle indbrud sker i dagtimerne, at ca. 25 % sker i tidsrummet 18-24, at der er flest indbrud ved højtider og i ferier, samt at hovedparten sker i parcelhusområder.

Det er væsentligt, at indboforsikringen altid er ajourført, at der er taget billeder af alle værdigenstande, at boligen altid ser beboet ud og at orientere naboer ved bortrejse mm. I vores forening er der i øvrigt ikke registreret indbrud siden generalforsamlingen i 2016. Det kan overvejes at etablere alarmer, hvilket hos nogle forsikringsselskaber kan føre til en lavere præmie, hvis de vurderer, at sikringen er tiltrækkelig.

Der var ikke inviteret oplægsholdere fra eksisterende vagtselskaber, da bestyrelsen ikke ønsker at markedsføre nogle selskaber frem for andre, så eventuel kontakt til sådanne selskaber er op til den enkelte grundejer.
Orienteringsdelen bestod af fire punkter, og der var lejlighed til at stille spørgsmål undervejs:

1. Mulighed for generel sikring af døre, vinduer mv. ved Ole Christensen
2. ’Sikkert hjem’, et eksempel på et enkelt og billigt alarmeringssystem ved Fredrik Sterner
3. ’Næralarm’, et eksempel på et lidt mere omfattende og lidt dyrere system ved Thorkil Kronborg
4. Vagtselskaber.

1. Ole gennemgik diverse muligheder, og der var ikke mindst interesse for en trådløs (og særdeles billig) installation, hvor en sensor kan monteres fx ved havelågen ved stien i baghaven. Denne kan, når en person går forbi, aktivere lys inde i huset og om ønsket evt. lyd. Det blev nævnt, at signaler evt. kan have svært ved at trænge igennem nye vinduer, men så kan modtageren installeres umiddelbart udenfor huset.
Ole kunne desuden oplyse, at der ifølge brandregler altid skal være én flugtvej tilgængelig. Det betyder, at der skal vær en nøgle i én dør inde, så
man altid kan komme ud.

Læs mere om Reglerne for Flugtveje og redningsåbninger.

2. Fredrik fortalte, at familien har fået installeret en trådløs boks, som via sensorer (på døre/vinduer eller rumfølere) registrerer uvedkommende i enkeltrum og uden for huset. Når alarmen udløses, sendes der en sms til fem tilkoblede telefonnumre. Systemet kan aktiveres/deaktiveres ved en fjernbetjening, når huset forlades (kan også aktiveres og slukkes manuelt). Ejer modtager desuden en sms, når der er lavt batteriniveau på systemet. I tillæg hertil er der skilte på døre og vinduer om denne sikring.
Familien har investeret i en basispakke. Der er mange tilkøbemuligheder. Engangsinvesteringen var på ca. 2.500 kr., og driftsudgiften årligt er på ca. 150 kr.

3. Thorkil oplyste, at systemet ’Næralarm’, som 10 husejere i Grundejerforeningen Egegaarden efter en møderække valgte at tilkoble sig, kan det samme teknisk, som det system Fredrik fortalte om. Der er en central enhed, trådløse følere til døre og rumfølere samt skiltning ved døre og vinduer. Desuden er der ved indgangen til området opsat et stort skilt med ’Naboalarm’.

Der skal være mindst 5-10 (og maks. 20 huse) i et sådan gruppe-system, da der skal være en rimelig chance for, at nogle af de tilkoblede er hjemme, så de kan gå til det hus, hvor alarmen udløses. Når flere er mødt op kan man gå en runde for at se, hvad der er galt. Der er udarbejdet en tydelig planche over de involverede huses beliggenhed samt instruktioner for, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer. Engangsinvesteringen var pr. husstand ca. 3.000 kr. (mere kan tilkøbes) med en månedlig driftsudgift på ca. 90 kr.

4. To bestyrelsesmedlemmer har valgt en noget dyrere løsning, ved at indgå aftale med et vagtselskab, ‘som kommer, når alarmen går’: Den ene med Verisure og den anden 4GS med en månedlig udgift på ca. 300 kr.

Diskussion – og to konkrete forslag
Formanden understregede, at det ikke er bestyrelsens hensigt at tage initiativer og at stå i spidsen herfor, men at bestyrelsen gerne vil støtte, hvis der fx viser sig interesse for at etablere systemer som dem, Frederik og Thorkil havde fortalt om.

Der blev på mødet opfordret til, at man som naboer generelt hjælper hinanden med at være årvågne, når der fx afholdes ferie. Det er indtrykket, at det også i vidt omfang sker i dag. Helen Staib-Jensen fra Islandsvej lovede at undersøge, hvordan man på de enkelte veje i foreningen kan få opsat skiltet ’Nabohjælp’, som har en god signalværdi, og som efter sigende skulle være gratis. Derefter kontakter hun formanden om det.

Alle ved, at indbrud i rækkehusene især har fundet sted via havestierne. Et konkret forslag lød på, at man eventuelt kan opsætte robuste og aflåste låger, som man kan kigge igennem, ved alle sti-indgange. Dette vil i høj grad besværliggøre adgang for uvedkommende, mens de enkelte husejere ’blot’ skal have nøgle til disse låger. Bestyrelsen vil undersøge, hvad det måtte koste at opsætte en låge. Da stierne og adgangen dertil imidlertid er forskellige, skal der findes ‘sti-vise’ løsninger. Formanden nævnte, at der vil være to led i dette: Prisen skal kendes, og man skal dernæst vide, om der ‘for hver sti’ generelt er interesse for en sådan løsning.

Efterfølgende har bestyrelsen drøftet næste skridt og er blevet enige om indledningsvis at lave en kort undersøgelse af interessen for forskellige løsninger. Derfor vil der blive rundsendt et kort spørgeskema, som vi beder alle om at udfylde og returnere til Lars Christensen. Herefter vil vi orientere om resultatet og evt. opfølgning på dette.