Opdateret: september 2019
Slidlaget på vores veje blev repareret i 2017. Da det er i alles interesse at vejene holder så længe som muligt, vil bestyrelsen gerne komme med følgende opfordring til alle beboere i området:
Ukrudt i rendestenen slår rødder og ødelægger langsomt vejbelægning. Revnerne i belægningen fra rødderne bliver større ved frost, og dermed har ukrudtet fået bedre gro-muligheder. Desuden besværliggør ukrudtet fejningen af kantsten, hvilket igen betyder, at jord bliver liggende, så der kommer endnu mere ukrudt. Derfor er det i alles interesse at få fjernet ukrudtet i rendestenen, og vi vil gerne opfordre alle til at sørge for “deres” stykke vej.
Det er grundejernes pligt at holde sit stykke fortov og vej fri for ukrudt. For at lette arbejdet med at fjerne det, kan det anbefales at gøre det efter regnvejr, anvende en ukrudtsbrænder eller flere gange kogende vand (ikke Roundup eller lignende da det ender i Mølleåen).
Undgå i øvrigt stillestående hjuldrej på varme dage, da det vrider stenene fri af klæbelaget.